Julen nærmer sig med hastige skridt. Man kigger måske på sin kalender, ser den kun skriver oktober og tænker, "jamen jeg har da god tid til at købe gaver!", men før man for set sig om er Halloween kommet og gået, november er ovre på et øjeblik og pludselig befinder man sig midt i juleræset og stresser rundt for at få alle gaverne i hus.
Børn er hårde kritikere, og har de først sat sig stålfast på én type legetøj, bliver man ofte nødt til bare at følge med så godt man kan.
Skal du købe gave til en pige, der kun har øje for dukker, må du således kvittere med selv samme, hvis du vil forblive på barnets gode side.
Det kan imidlertid være svært at finde den helt rigtige gave, hvis man ikke har erfaring med at købe dukker. Læs derfor med her og bliv inspireret til, hvordan du kan få ønskerne til at gå i opfyldelse.
Hvor skal dukkerne bo?
Hvis man selv er vokset op med action-figurer og ridderslotte som legetøj, og aldrig har leget med "pigelegetøj", kan det være svært at vide, hvor i alverden man skal starte, når man får at vide niecen eller datteren ønsker sig dukker. Det er en hel anden verden end det typiske "drengelegetøj", men der findes faktisk også mange fællesnævnere, som man kan udnytte, hvis man er i tvivl om, hvor man skal starte.
Ligesom legoridderne skal have en borg at forsvare, fartøjer at befordre sig i, våben og udrustning, handler det ikke kun om selve dukken, når man skal købe gave til det univers.
Hvis det hjælper, kan man fortsætte i analogien og undersøge, hvilken slags tilbehør, der findes til den slags, dukker barnet leger med.
Måske hun allerede har en hel lille hær af dukker men intet hjem, ingen senge eller skiftetøj til dem.
Alle disse ting kan være idéer til, hvad gaven kan indeholde, og man kan kombinere alt efter budget.
Dukkehuse kan ofte være rimelig dyre, så man kan også vælge at se på, om dukkerne skulle have en seng eller nogle andre kjoler, de kunne skifte til. Hvis man ved hvilken type legetøj, der foretrækkes, er det ingen sag at opspore alverdens tilbehør. Det kunne også være en dukkeseng, hvis det er en lidt større dukke, der er tale om.
Spørg forældrene
Er man stadig helt på bar bund, er det for det meste det smarteste at rådføre sig med forældrene, før man viger for meget fra ønskesedlens sti. Børn har ofte en meget klar idé om, hvad de ønsker sig, og kan nemt blive skuffet, hvis de ikke kan sætte flueben ud for hvert eneste punkt på listen.
Men hvis punkterne ikke er alt for specifikke, er der råderum til at være kreativ.
Det betyder til gengæld også en større usikkerhed i forhold til, om gaven i sidste ende bliver tager godt imod. Derfor kan det være en god idé at tale med barnets forældre, der ofte er dem, som har den bedst føling for, hvad der falder i god jord.
På den måde kan du få en god idé om, hvilken vej du skal gå, når du selv går i gang med at kigge på gaver.
Det kan være, der er et bestemt mærke, der er foretrukket. Det kan også være en bestemt type dukker. Det kan nemlig ofte handle om at samle på en bestemt serie eller figurer fra et bestemt fantasiunivers.
Er det tilfældet, kan det være nemmere at finde den rigtige gave, så længe man er sikker på at købe noget, barnet allerede har i sin samling. Der findes nemlig ikke noget kedeligere end at have to af samme slags.
Find den bedste pris på nettet
De danske butikker er gennem december ofte overfyldt med julegaveshoppende. Det kan være stressende nok at skulle gå rundt blandt tusindvis af andre shoppende, men man kommer også hurtigt til at have tiden imod sig.
Som måneden skrider frem bliver hylderne mere og mere rippet, og når man kommer tættere på juleaften, kan man nogle gange risikere simpelthen ikke at kunne finde de gaver, man er på udkig efter, fordi de er blevet udsolgt overalt.
Hvis man gerne vil undgå det stres, der følger med at skulle kæmpe om varerne i butikkerne, kan det være en mulighed at finde gaverne i onlinebutikker, hvor man kan finde mange julegave ideer til børn uden at skulle stå som sild i en tynde i vinterkulden.
En anden fordel ved at købe sine gaver online er muligheden for at sammenligne priser på tværs af sider.
På den måde kan man ofte spare mange penge på ikke at være bundet til butikkernes priser.
Det giver en følelse af at have brugt sine penge mere fornuftigt, og man kan ofte slippe afsted med at købe varer i en bedre kvalitet, fordi priserne generelt er lavere på nettet.
Den grønne løsning
Hvis man allerede inden halvdelen af gaver er købt ind, har overskredet gavebudgettet, kan det være værd at se på, hvor man kan lave hjemmelavede løsninger. På den måde sparer man ikke kun penge, men man kan også formindske sit forbrug og gøre julen en smule grønnere.
Det er de færreste der har færdighederne til at snitte livagtige dukker i træ, eller sy hyggelige bamser, men man kunne for eksempel hygge sig med at strikke eller sy sengetøj, gardiner eller kjoler til de dukker eller dukkehus, man har købt i gave.
Den grønneste måde at gøre dette på er selvfølgelig også at bruge genbrugsmaterialer til at skabe sine hjemmelavede gaver.
Man kunne for eksempel gammelt tøj, man alligevel ikke bruger længere som materiale, og på den måde give det nyt liv, og samtidig mindske sit forbrug i den tid på året, hvor det er aller højest.
Hører man til de få, der har tommelfingrene skruet ordentlig på, kunne det også være et projekt at bruge gamle møbler eller andet gammelt træ til at bygge dukkehuset selv.
Det er findes få ting, der er lige så tilfredsstillende som et produkt, man selv har lavet.
Dertil er det også mere personligt at give en hjemmelavet gave. Men det kan også være et gamble alt efter, hvor gammelt barnet er. Det er nemlig ikke altid de yngste sætter pris på tanken bag en hjemmelavet gave.
Derfor bør man måske tage et kritisk bliv på egne evner og se, hvor det måske ville være bedre at poste penge i en gave fra butikken.